Det er nu ved at være fem år siden COP15 i København, hvor selveste vores egen klimadronning Connie Hedegaard holdt hof og proklamerede dommedag og sidste udkald for bekæmpelse af global opvarmning, og netop nu er 40. samling af FN’s klimapanel IPPC på gæstevisit i København for at holde gryden i kog. Naturligvis igen med budskabet om, at det atter eller stadig er sidste udkald. Man spørger uvilkårligt sig selv, hvor lang tid mon et sidste udkald varer, og hvor god tid vi mon egentlig har, før Jorden koger over?

På den anden side er det egentlig ganske betryggende og hyggeligt med noget dommedag i ny og næ, så vi har lidt at bekymre os over, selv om det kunne være ganske rart med lidt større variation i valget af katastrofer, for heldigvis lurer der også mange andre velegnede katastrofale katastrofer. Værst af alt dog, hvis bekymringsindustrien en dag skulle løbe tør for katastrofer – det ville være katastrofalt!