Corydon (S) og Thor Möger (SF) var arkitekterne bag “fair løsning” og de herostratisk berømte “12 minutter”, som bragte triumviratet Vestager/Thorning/Søvndal til magten for godt tre år siden, og planen holdt lige nøjagtig til kl. 20 den dag valglokalerne lukkede. Siden fulgte stribevis af løftebrud, og nu skal vi åbenbart til det igen med overoptimistiske vækstskøn og fremrykning af pensionsbeskatning med alle de mange ekstra milliarder i statskassen allerede soldet op for at finansiere en “valgfinanslov” og for at lukke hullerne i statskassen – end ikke antydning af den økonomiske vækst, som vi alle sukker efter.

Landets bedste jurister i Justitsministeriet misbruges til at udarbejde “bekvemme” notater til støtte for regeringens politik – selvfølgelig ved Justitsministeriets jurister bedre end nogen, når de fusker. Og nu får vi igen-igen stillet i udsigt, hvordan økonomien i 2015 og efterfølgende år skifter gear, blomstrer og kommer i omdrejninger. Ærlig talt, realisme efterlyses – hvor skal den vækst komme fra? Skulle regnedrengene og edb-modellen i Finansministeriet virkelig også være de eneste økonomer her i landet, som ikke kan regne – eller er det ligesom tidligere igen fusk og bestilt arbejde med facit givet på forhånd?

Er det i virkeligheden ikke bare sådan, at vækstskønnet opjusteres, indtil finansloven er i hus, hvorefter det nedjusteres i de efterfølgende tre kvartaler. Og så lukker man hullerne i statskassen i et valgår ved massiv fremrykning af pensionsbeskatningen og skubber problemerne ud i fremtiden til den kommende blå regering. Blot endnu et eksempel på, at den nuværende regering fedtspiller og er såvel rygges- som ansvarsløs.

Corydon og Vestager har utvivlsomt taget ved lære af Storm P’s amerikanske præsident Abraham Cadillac, som udtalte: “Jeg kan tage alle vælgerne ved næsen på én gang”, men har glemt bisætningen: “men jeg kan ikke blive ved med det”. Det er således også ved at gå op for stadig flere af vælgerne, at Corydons politiske projekt alene er solidt forankret i dyb røst, floromvundne floskler og vindfrikadeller – men han er en god socialdemokrat, og kunne man måske ligefrem forestille sig, at der venter en solid retrætepost i DONG, når Corydon sættes fra bestillingen efter næste valg?