Foreløbig er der gået mere end to år og brugt mere end syv millioner kroner, og nu efterlyser formanden arbejdsro, så man kan komme i gang med arbejdet – man er altså efter mere end to år og 7 millioner kroner end ikke kommet i gang med arbejdet.

     Vi kan på den baggrund formentlig se frem til, at Irak-kommissionen i langsommelighed og omkostninger kommer til at slå alle hidtidige rekorder – fast arbejde til uhyrlige lønninger og enorme omkostninger i en kommende snes år. Måske kommissionen så en gang efter år 2030 barsler med en tommetyk rapport – tusindvis af sider, som ingen normale mennesker hverken overkommer eller gider læse – og som tillige ikke afdækker noget, som vi ikke vidste i forvejen, for sagen har jo været endevendt til hudløshed, igen og igen. Naturligvis med en heraf følgende totalt intetsigende konklusion, hvorefter selv kommissionens primus motor Villy Søvndal (SF) må erkende, at enhver interesse i sagen er historisk. Endnu en rekordtyk og omkostningstung  kommissionsrapport skal samle støv i fjerneste hjørne på øverste hylde.

    Mon ikke de fleste, som har fulgt lidt med og ikke er totalt tungnem, er udmærket klar over, hvad der er op og ned om Danmarks rolle i Irak-krigen. En morderisk farlig diktator blev heldigvis fjernet, men nye problemer opstod. Tilbage står alene forskellige vurderinger og politiske briller. Det kan politikerne jo så bruge et par timer på at “drille” hinanden med i Folketinget, hvorefter man går videre til næste punkt på dagsordenen.

    Luk omgående Irak-kommission, hvis eneste formål er politisk chikane – kun en vidtløftig Villy Søvndal vil savne den, men stik ham endnu en tudekiks. I modsat fald bør blå blok melde klart ud, at Irak-kommissionen fremdeles bør sove tornerosesøvn, indtil kommissionen forventes lukket straks efter det forventede resultat af det forestående folketingsvalg. Så er ganske vist syv millioner kr. spildt, men til gengæld snesevis millioner kroner sparet.