Komiske Magnus (Transportminister Magnus Heunicke)

Magnus Heunicke

Transportminister Magnus Heunicke levede igen 24/4 op til sit tilnavn “Komiske Magnus”, da han i en radiodebat fremturede med, at fotovognene skam slet ikke var pengemaskiner, men sat i verden for at få bilisterne til at overholde hastighedsgrænserne, for hvordan ville modstanderne også i givet fald finansiere det, hvis bødeskatterne blev afskaffet.

Omvendt kunne man jo spørge Magnus Heunicke, hvordan han så i givet fald ville finansiere det, hvis bødeskatterne virkede og trafikanterne pludselig gjorde vold på sig selv og sneglede sig af sted på åben landevej. Og hvorfor bliver pengemaskinerne fortrinsvis sat ind på steder, hvor det giver flest penge i kassen, i stedet for hvor bilisterne kan se fornuften i at sænke hastighederne.

Selvfølgelig er formålet med statens firhjulede pengemaskiner, at staten skal plukke trafikanterne med bøderegn til statskassen og forgylde politimesteren med bonus eller procenter af bødekassen. Og som sædvanlig er partisoldaten “Komiske Magnus” blot stik-i-rend dreng i en højere sags tjeneste.


1 Comments

  1. Magnus Heunicke opgiver at lade Rejsekortet finansiere sig selv og vil have alle passagerer til lommerne – ogsa dem, der ikke bruger rejsekortet.

    Reply

Skriv en kommentar