At man nu ønsker normeringerne i vore børneinstitutioner sænket har formentlig intet med børnenes ve og vel at gøre. Børnetallet er nemlig gennem de seneste år faldet med 10-15 %, hvilket normalt ville være ensbetydende med behov for færre pædagoger. Men naturligvis ikke, hvis det samme antal pædagoger skal passe færre børn, så man på den måde kan fastholde beskæftigelsen. Det er ganske enkelt normal fagforeningspolitik at hytte medlemmernes skind – uansat børnetallet.

Men hvorfor er det tilsyneladende umådelig svært på den ene side at undgå stigende udgifter til et nyt dagpengesystem, når vi på den anden side bliver tudet ørerne fulde om, at finanskrisen er forbi og at beskæftigelsen nu vokser med raketfart. Betyder det at dagpengesatserne skal fordobles, eller er det fordi der skal ansættes dobbelt så mange til at  administrere den forsvindende arbejdsløshed – ellers går regnestykket jo ikke op! Vi får se – efter valget!