Det danske pensionssystem er en kafkask jungle, som kun de allerfærreste kan overskue. Men det er dog efterhånden gået op for stadig flere, at det for almindelige mennesker overhovedet ikke kan betale sig at spare op til pension som følge af samspillet mellem beskatning og modregning. Først når den månedlige pension udgør i størrelsesorden mere end kr. 40.000 kan man efterhånden nøjes med kun at betale almindelig indkomstskat (topskat) + 6 % udligningsskat, altså minimum 60 % marginalskat.
For almindelige indtægter giver det ganske enkelt ikke mening at spare op til pensionen, idet marginalskatten (skatten af en merindtægt) inklusive modregning let overstiger 100 %, så “det grå guld” skal ligefrem have penge med på arbejde, hvis man formaster sig til at yde en lønnet indsats. Og det står de facto langt værre til, end de fleste har fantasi til at forestille sig. Undertegnede taler både som økonom (DJØF’er) og af bitter erfaring – indkomstskat, sundhedsbidrag, udligningsbidrag, modregning i folkepensionen og folkepensionens tillægsbeløb, ældrecheck m.m. Og bedst som man tror den hellige grav er velforvaret, kommer oveni pludselig dumpende et krav om tilbagebetaling af godt en snes tusinde, fordi man for et par år siden fik udbetalt for meget boligstøtte, selv om det offentlige havde alle oplysninger, så nu har man pludselig også gæld til det offentlige. Som man dog ikke kan betale tilbage ved at yde en ekstra indsats, for det gør kun gælden stadig større som følge af skat og modregning! Det er den omvendte verden, at de brede skuldre med de store pensioner slipper “billigt” med almindelig indkomstbeskatning, medens de mellemstore pensioner fratages alt. Men de ved det heldigvis bare ikke, før det er for sent – tjuhejsa hvor det går!
Regeringen og politikerne kender udmærket til problemerne med samspil mellem indkomstbeskatning og modregning, derfor skyndte man sig også som en af den ny regerings allerførste handlinger at nedlægge den pensionskommission, som blev nedsat af den tidligere regering i 2014 med en af Danmarks allerbedste økonomer Torben Andersen som formand, og som allerede var godt i gang med arbejdet. Efter sigende har den ny skatteminister Karsten Lauritzen drøftet situationen med Torben Andersen og opnået ” den fælles forståelse, at det bedste vil være at indstille Kommissionens arbejde”. Hvilket er slet skjult “newspeak” for, at skatteministeren har vredet armen om og skåret halsen over på kommissionsformanden.
Pensionskommissionen ville nemlig være en øjenåbner og en bombe under de nuværende arbejdsmarkedspensioner, hvilket også formand for FTF Bente Sorgenfrey om end uhyre forsigtigt påpeger i Berlingske 25.okt. Tænk hvis det gik op for store befolkningsgrupper, at deres pensionsopsparing er gjort af samme stof, som drømme gøres af.
Hvis man som senior alligevel ikke kan holde sig fra arbejdsmarkedet, kan man udskyde beskatningen og modregningen ved at indskyde mest muligt på pensionsordninger med fuld fradragsret, idet man så i det mindste undgår at blive pelset, indtil pengene udbetales og man alligevel kun kan tygge smør.
Men hvis man som senior her og nu ikke vil være til grin for egen regning, så er løsningen for de seniorer, som trods alt stadig vælger at forblive på arbejdsmarkedet og yde en ekstra indsats, ganske enkelt naturalieøkonomi, bytteøkonomi, grænsehandel, vennetjenester, gaveøkonomi, udland, kørepenge o.l. For ikke at tale om “sort arbejde” – asocialt og usolidarisk ganske vist, selv om man påberåber sig nødværgeparagraffen, men tryk avler som bekendt modtryk!